Ved at benytte risingfestival.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Cookies er nødvendige for en række funktioner på sitet, og for at indholdet kan vises.

Derudover benytter risingfestival.dk tjenester fra tredjeparter, som også sætter cookies i forbindelse med funktioner, webanalyse, marketing og sociale medier.

ICEAGE

ICEAGE

Efter i de sidste 10 år, at have turneret intensivt over hele verdenen, kommer Iceage endelig til Bornholm. Alene de sidste 2 år, har de spillet over 250 koncerter over hele verdenen. Lige fra en koncert ved grænsen mellem nord- og syd-Korea til den legendariske amerikanske festival Coachella i 2019, og en omfattende tur rundt på flere kontinenter. Iceage er efter et årti med sindsygt mange koncerter ved at have etableret sig som et af verden stærkeste live-rocknavne.

Herhjemme kalder Soundvenue dem for “det måske vigtigste danske band de sidste 10 år” og skriver om det seneste album “Beyondless”, at det “understreger kvartettens status som Danmarks måske mest unikke rockband”.
Legender som Iggy Pop er fan og kalder dem “det farligste band i verdenen”, og de er utallige gange blevet sammenlignet med koryfæer som Nick Cave. De får store internationale medier som Rolling Stone, Pitchfork og The New York Times til at gå i selvsving med superlativer over deres plader og koncerter.
Så du kan se frem til en ekstraordinær oplevelse af de helt store, med et dansk band med stor international succes, der gæster Bornholm for første gang.

Loading...
Loading...